Historie

KGK er ikke alene Danmarks første, men også Skandinaviens første golfklub stiftet i 1898. De første par år spillede man på Lammefælleden, der lå tæt på Vibenshus runddel i København. Spillerne gravede selv hullerne om morgenen og dækkede dem til igen om aftenen. Men hurtigt fik klubben mulighed for at leje et område sydvest for Eremitageslottet, hvor der i 1899 blev anlagt 9 huller, vis a vis den daværende galopbane. I 1928 blev den nuværende 18 hullers bane indviet og trods banearbejdet i 2009 har 16 af hullerne har stadig stort set samme forløb som dengang.

Klubben er meget velorganiseret med mange aktiviteter for både bredde, elite (8 divisionshold) og juniorer (125 juniorer). ”Klubber i klubben” spiller en vigtig rolle for klublivet og giver alle medlemmer mulighed for at være en del af et socialt fællesskab ved siden/som en del af golfen.

Læs mere

Bliv medlem

Du er velkommen til at skrive dig på vores venteliste ved at kontakte sekretariatet eller ved at hente vores Ventelisteblanket. Vi har i øjeblikket et par års ventetid. Du er registreret på ventelisten når betalingen på 300 kr. er modtaget. Medens du står på venteliste kan du blive træningsmedlem for 3.250 kr./sæson, hvor du får adgang til alle træningsfaciliteter og dermed får din gang i klubben inden du bliver medlem.

Se priser længere nede eller kontakt meget gerne vores sekretariat på tlf: 39630483 eller vores Direktør, Christian Tage Hansen på CTH@KGKGOLF.DK for en snak om medlemskab og de muligheder der ligger heri.

Læs mere